Har du nogensinde overvejet, hvor meget puslepladser siger om et lands kultur? Det havde jeg ikke, før vi tog turen ned igennem Europa til Italien i bil med en baby på 4 måneder.
At rejse med baby i Tyskland er ren luksus. Tag vidunderet på armen og pusletasken over skulderen, og straks åbner alle døre sig. De flinke toiletpassere springer hen og åbner døren for dig. Og du skal ikke engang medbringe tisse-pfennig (der vist er blevet til tisse-cents i dag), for når man har barn med, er der naturligvis gratis adgang til flotte puslerum med engangsunderlag, tegninger i loftet, uroer, og indtil flere vandhaner og toiletter til forældrene. Har du glemt bleer og babypleje, kan du sågar få det.
I Østrig falder standarden en smule, men her er stadig flotte, rene puslerum med legetøj at kigge på for de små pus.
I min barndom var det en prøvelse at bruge et offentligt toilet i Italien. Jeg skulle være meget trængende, før jeg kunne overtale mig selv til at besøge et af de såkaldte pedallokummer, der både krævede store lårmuskler og en stærk næse. Men til min store overraskelse mødte vi ikke andet end pæne, rene toiletter på samtlige area de servizio langs motorvejen. Også her var puslepladserne pæne. Dog er kønsrollerne nok lidt anderledes i Italien, end vi er vant til fra Danmark. Puslepladser er kun noget, der er på dametoilettet. Til gengæld viser toilet-mama gerne en mand med en pusletaske ind på dametoilettet.
Hvad det så siger om Danmark, at her er det endnu ikke lykkedes os at finde en bare nogenlunde hygiejnisk pusleplads, det må stå hen i det uvisse.
boeghparty
jacobrosenkrans
Boeghparty i Italien 
Skriv en kommentar